Nu er det jo ikke så tit, at jeg rent faktisk shopper på nettet; jeg er jo lidt af en gammel tante indeni, så jeg har det stadig bedst med at handle i fysiske butikker. Men når man som jeg bor i en lille by, så må man til tider ty til teknologien, selvom jeg ikke er tosset med det. Det er hele det der med, at man ikke kan stå med tingene i hånden, inden man køber, der går mig imod. MEN… når det er sagt, så var jeg faktisk på nettet og handle i går aftes, og jeg fandt en skøn skøn webshop, som jeg lige vil dele med jer: villavejen.com

Det er en butik med de fineste sager til de yngste i familien, og jeg er ret vild med deres finurlige børneunivers. På forsiden vælger man mellem kategorier som “superhelte”, “prinsesser”, “nyt fra tænkeboksen” og “tegnebrættet”, og alle kategorier er fulgt op af skønne billeder. Personligt hoppede jeg direkte til “nyt fra tænkeboksen” og endte med at lægge både natlamper, bøjler og en enkelt hylde i indkøbskurven, inden jeg tjekkede ud.

Nyt liv på børneværelset

Har du et børneværelse, der trænger til at blive piftet op, så skylder du dig selv (og ikke mindst dine børn) at tage et kig på siden. Du finder virkelig nogle lækre ting, og som jeg har forstået det, så er det hele designet og produceret her i Danmark – og det gør da ikke sagerne mindre lækre, hvis du spørger mig.

Natlamper er nok det, du finder mest af i shoppen, men den byder også på spejle til de helt små, flotte knager og søde hylder. For ikke at nævne finurlige vægdekorationer og andet sjovt. Alle produkter er lavet af træ, og de fleste kan du få enten i råt træ eller malet i en støvet blå, rosa eller sort.