Man siger, at klæder skaber folk. Det samme gør sig gældende for møbler, og netop derfor er det vigtigt, at du vælger det rigtige stof til hjemmets møbler. Vi har sammensat en lille guide, der gerne skulle gøre dig klogere på møbelstof, så du kan træffe det rigtige valg, når tid er.

Uld som møbelstof

Uld er et lækkert, varmt og blødt naturmateriale, og det er i sig selv både smudsafvisende, slidstærkt og elastisk, så du kan sagtens bruge det til dine møbler. Det er et særligt godt valg til dig, der sætter pris på naturlige varer.

Hvis du lige har investeret i nye uldmøbler eller selv har betrukket nogle, så skal du være opmærksom på, at stoffet i starten afgiver nogle overskudsfibre. Det kaldes pilling, og det har ingen betydning for kvaliteten. Tværtimod faktisk. Det er selvfølgelig en smule irriterende, men du kan fjerne de overskydende fibre med en fnugrulle.

Bomuld som møbelstof

Bomuld er også et naturmateriale, så det er ligeledes velegnet til dig, der gerne vil holde dig til naturlige varer. Slidstyrken er dog ikke helt så høj som hos uld, ligesom groft tøj hurtigt kan slide et bomuldsmøbel i stykker. Yderligere skal du være opmærksom på, at bomuld ikke er specielt lysstærk, så du bør derfor holde dine bomuldsmøbler væk fra vinduerne. Kan du leve med minusserne, så er bomuld et lækkert og blødt materiale til dine møbler.

Polyester som møbelstof

Er det ikke nødvendigvis et krav fra din side, at stoffet skal være 100% naturligt, så er det også en mulighed at vælge polyester- og nylonstoffer. De er yderst slidstærke og lette at vedligeholde, og de passer perfekt til møbler, hvor der er en del slid.

Billig polyester kan have en tendens til netop at se billig ud, men hvis du vælger en god kvalitet, så vil du opleve, at det kan være svært at se og mærke forskel på polyester og uld.

Find billige møbelstoffer på nettet

Hos TM-materialer kan du finde lækre møbelstoffer fra flere af de kendte danske leverandører, hvis du selv vil kaste dig over et polstringprojekt eller måske bare sy nye puder til sofaen. Tekstilerne er blandt andet fra Kvadrat, Gabriel og Danish Art Weaving, og du får dem allesammen i metermål fra 1,00 meter, ligesom du kan købe hele ruller.

Når du har valgt dit møbelstof, så er det en god idé at undersøge, hvordan du vedligeholder det bedst muligt. Med den rette behandling kan du nemlig få glæde af dine tekstiler i mange år.