I mere end 35 år har Havhøkeren været en vigtig del af den charmerende fiskerby Gillelejes hyggelige og autentiske havnemiljø. Siden sin spæde start har Havhøkeren haft ry for at være fiskernes butik, da vores sortiment altid har budt på alt, hvad en fisker skal bruge, når han drager til søs. I gamle dage samledes de lokale fiskere i Havhøkerens baglokale, hvor de snakkede og konkurrerede om, hvem der havde haft dagens bedste fangst.

Havhøkeren: Fra fiskeributik til fritidsbutik

Havhøkerens 700 kvadratmeter store fritidsbutik holder åbent alle ugens dage, og du kan finde os på Nordre Havnevej 9, 3250 Gilleleje. I dag har vi udvidet sortimentet så meget, at vi har valgt at kalde os en fritidsbutik frem for en fiskeributik. Det betyder ikke, at du ikke fortsat kan finde fiskerigrej til professionelle og amatører samt sejlertøj og bådudstyr såsom ankre, navigationsløsninger og redningsveste. Derimod betyder det, at vi til vores sejler- og fiskeriudstyr har tilføjet modetøj, accessoires og fodtøj til både kvinder og mænd samt arbejdstøj, værktøj og fritidstøj.

Besøg Havhøkerens webshop og gør en god handel

Foruden Havhøkerens fysiske butik i Gilleleje, har vi naturligvis også en webshop, som holder åbent 24 timer i døgnet. I Havhøkerens webshop, som du kan besøge på www.havhokeren.dk, kan du blandt andet finde en outletkategori, hvor vi har samlet alle vores gode tilbud. Hvis du køber for over 500 kroner i Havhøkerens webshop, er fragten på vores regning, og du kan gratis returnere dine varer inden for 30 dage, hvis du mod forventning ikke er tilfreds. Vi har hurtig levering, og du kan forvente at modtage dine bestilte varer allerede inden for en til tre hverdage. Vil du gerne shoppe i dag og vente med betalingen til senere, vælger du blot betalingsmuligheden ViaBill, når du når til betalingen i Havhøkerens webshop.