Der er mange gode grunde til at vælge økologisk legetøj til sit barn. Især helt små børn putter ofte legetøjet i munden, og hvis legetøjet indeholder skadelige kemikalier eller hormonforstyrrende stoffer, så er det farligt for dit barn. Dit barn kan også få allergiske reaktioner, hvis det leger med legetøj, der indeholder giftstoffer Når du vælger økologisk legetøj, som ikke indeholder giftstoffer så træffer du et sundt valg på dit barns vegne, og økologisk legetøj lever op til strenge kvalitetskrav. Det vil sige, at du trygt kan lade dit barn kramme en økologisk legetøjsbamse eller dukke, uden at være bekymret for, om det skader dit barn.

Fremstillet af naturmaterialer under bæredygtige forhold

Økologisk legetøj er fremstillet af naturmaterialer som f.eks. træ, bomuld, uld eller silke, og hvis økologisk legetøj er malet, så er det giftfri maling. Det økologiske legetøjs kvalitet og slidstyrke betyder, at legetøjet kan holde i årevis, så mindre søskende kan også få glæde af det. Meget plasticlegetøj holder kun i kort tid, og der hersker en brug-og-smid-væk kultur. Så når du bevidst vælger at investere i økologisk legetøj, så vælger du samtidig at signalere, at du ønsker at forbruge færre ressourcer. Økologis legetøj er fremstillet under bæredygtige vilkår, hvilket er til gavn for både miljø og mennesker, og du kan med dine køb af økologisk legetøj være med til at understøtte denne positive udvikling væk fra overforbrug og usundt plasticlegetøj.

Økologisk legetøj fås til favorable priser

Nogle forbinder økologisk legetøj med kedeligt trælegetøj, men legetøj, som har et mere enkelt udtryk, stimulerer oftere fantasien og kreativiteten hos barnet, frem for et stykke plasticlegetøj hvor barnet blot skal trykke på en knap for at blive underholdt. Mange forældre vælger ofte plasticlegetøj til børnene, fordi det koster færre penge end økologisk legetøj, og måske tænker forældrene også, at barnet ikke skal bruge legetøjet i så lang tid, før det skal skiftes ud, og så kan det ikke betale sig at købe dyrere økologisk legetøj.  Men økologisk legetøj behøver heller ikke at koste en formue. Hvis du søger på nettet, vil du finde netbutikker med økologisk legetøj, børnetøj m.m. til favorable priser, og i disse netbutikker kan du være sikker på at få rigtig god kvalitet for pengene. Du kan også være heldig at finde økologisk legetøj på udsalg i disse butikker. Økologisk legetøj er også den perfekte barselsgave eller gave til barnedåben, for den viser, at du ønsker at give barnet en sund start på livet, og at du gerne vil skåne både barnet og miljøet. Samtidig fås et stort udvalg af sjovt økologisk legetøj til børn, så barnet skal helt sikkert nok blive glad for gaven.