Hos Tapeteksperten.dk har vi samlet et stort udvalg af nutidig tapet i en bred vifte af farver med stilede mønstre og motiver. Tapet giver dig mulighed for at dekorere og sætte et personligt præg på dit hjem, så det for alvor skiller sig ud fra mængden. Vores sortiment af tapet er alsidigt og byder på noget til enhver smag – derfor tør vi også godt at garantere, at vi har noget, der passer til din stil og dit hjem. På Tapeteksperten.dk finder du tapet til yderst favorable priser, som passer til budgetter af enhver størrelse – store som små. Hvis du er på udkig efter et godt tilbud, anbefaler vi dig at tage et kig på kategorien ”Tapet på tilbud”, hvor vi har samlet alle vores udsalgsvarer.

Tapeteksperten.dk byder dig velkommen til en verden af tapet

For at gøre det nemt for dig at orientere dig i vores webshop og finde frem til det perfekte tapet til din bolig, har vi delt vores tapet op i flere forskellige kategorier. Kategorierne spænder bredt – tag eksempelvis et kig på vores tapet i skandinavisk design, retro, orientalsk, vintage eller damask. Hvis du er på udkig efter noget tapet, som vækker opmærksomhed og står i kontrast til de fleste hjems omgivelser, så bør du tjekke vores rustikke tapet ud. Det har naturlige overflader, som forestiller eksempelvis mursten, beton, træ eller marmor. Med denne type tapet får du et helt andet rum, og det samme gælder, hvis du vælger tapet med grønne og dominerende naturmotiver med blomster, fugle, planter og andre dyr og grønt.

Mønstret, stribet eller ensfarvet tapet?

Skal der være lidt mere ro på, så kan du med fordel kigge på vores tapet med små mønstre, som skaber en rolig atmosfære, eller på vores stribede tapet. Stribet tapet har den store fordel, at det er både klassisk og tidsløst, og så kan det hjælpe dig med at skabe dybde i dit hjem. Stribernes bredder varierer, og vi anbefaler brede striber til store rum og smalle striber til små rum. Hvis du er på udkig efter tapet, der er så diskret som muligt, men alligevel giver dit hjem et nyt udtryk, anbefaler vi dig at se på vores ensfarvede tapet, som byder på klassiske farver såvel som tapet i guld, sølv og bronze.