Dannebrog er navnet for Danmarks flag, og Dannebrog er faktisk verdens ældste nationalflag, som stadig bruges den dag i dag. Et dannebrogsflag består af et hvidt kors på en rød baggrund, og “Dannebrog” betyder netop også “rødfarvet fane”.

Bagom Dannebrogsflaget

Da Dannebrogsflaget er et så gammelt flag, er der selvfølgelig også mange myter og historier forbundet med flaget. De fleste har nok hørt om myten, der beretter om flagets fald fra himlen i forbindelse med Valdemars Sejrs slag mod esterne i 1219. Flagets fald fra himlen skulle i følge denne myte være et tegn fra Gud. Der er mange regler for flagning i Danmark, som de fleste måske ikke kender til. De fleste ved dog, at flagning med Dannebrog skal følge solens op- og nedgang. I de lyse tider skal flaget hermed hejses kl. 8 om morgenen, og det skal tages ned inden solnedgang, dog kl. 20 senest. Når flaget bæres, skal dette foregå over den ene arm. Der er altså en stor respekt forbundet med Dannebrog, nok fordi at flaget er så gammelt og traditionspræget. Man mærker denne respekt særligt ved hejsning og nedhalning. Respekten har ligeledes udmundet i, at det ikke er i orden at flage med ødelagte eller snavsede flag, og når Dannebrog ikke er i brug, lægges dette sammen, så det hvide kors er skjult – dette gøres for at beskytte dannebrogsflaget mod slid. Det er i øvrigt uskik at begynde at reparere Dannebrog med lapper selv. Man kan dog klippe trevler af flaget, hvis dette gøres uden at ødelægge Dannebrogs udseende. Der er altså mange regler forbundet med brug af Dannebrog, og dette er et udtryk for den historiske betydning, som Dannebrog har haft, samt respekten for de dage, hvor dette tages i brug over landet.

Anledninger for brug af Dannebrog

Der er mange anledninger, hvor Dannebrog tages i brug. Fødselsdage og begravelser er kendte anledninger, men hertil følger ligeledes en lang række officielle flagdage. Året starter med den første officielle flagdag på kalenderåret d. 1. januar. Man flager også i forbindelse med kronprinsessens, kronprinsens, prinsessernes, dronningens og prinsernes fødselsdage. Herudover er det officiel flagdag ved Danmarks besættelse d. 9. april, hvor der skal flages med halv stang indtil middag, og i forbindelse med Danmarks Befrielse d. 5. maj, hvor der flages på fuld stang. Der flages også i forbindelse med langfredag og påskedag, samt grundlovsdag, pinsedag og juledag. Forsvaret har også en række flagdage, der markerer forskellige historiske krigsbegivenheder. Herudover hører en lang række andre flagdage, som det måske er de færreste almindelige danskere der kender til.