Det er en stor beslutning for dig, hvis du overvejer, om du skal på efterskole eller ej. Derfor er det også vigtigt, at du tænker det grundigt igennem. Hvis du har brug for nogle gode argumenter for, hvorfor det vil være det helt rigtige for dig at tage på efterskole, kommer vi med dem her. Vi har skrevet artiklen i samarbejde med Tølløse Privat- og Efterskole, en efterskole på Sjælland, der blandt andet lægger stor vægt på musik. 

1. Kom ud at stå på egne ben

En af de vigtigste grunde til, at der er mange, der vælger at tage på efterskole, er, at det er en god mulighed for dem for at komme ud at stå på egne ben. Efter mange år i den samme klasse og endnu flere år hjemme hos dine forældre er det rart for dig at prøve dig selv af på en helt ny måde, og det kan du netop på en efterskole. 

2. Nye venner

Der er selvfølgelig også den vigtige fordel ved at komme på efterskole, at du får nye venner. Ofte vil det være nogle venner, der deler de samme interesser som sig, fordi de går på den samme linje som dig. Det kan for eksempel være, at I er vilde med at spille musik eller esport – linjefag, der begge er mulige at have på Tølløse Privat- og Efterskole. 

3. Få din eksamen, mens du har det sjovt

På en efterskole har du selvfølgelig også alle de fag, som du ville have, hvis du almindeligvis gik i 9. eller 10. klasse. Dermed kommer du ikke til at gå glip af noget i forhold til, hvis du gik i en almindelig skole. Faktisk er det typisk nemmere for dig at få lavet dine lektier, når du går på efterskole, fordi der hver dag er lektietime, hvor du kan få dem lavet.