Hvis du leder efter det rigtige firma til gravering, så er Gravør Dynesen uden tvivl det eneste rigtige valg. Gravør Dynesen er en virksomhed, som er blevet opbygget gennem tre generationer. Dette vil sige, at virksomheden har eksisteret siden 1928, og de mange års erfaring kan absolut også ses på kvaliteten af de graveringer, som virksomheden udfører.
Gennem virksomhedens levetid, er der blevet brugt metoder lige fra håndkraft til store lasermaskiner. Dette skyldes, at virksomheden har eksisteret i den tid, hvor teknologien har udviklet sig aller mest i lynende fart. Gravør Dynesen har naturligvis fulgt med tiden, og den dag i dag er der ingen opgave, der er for stor eller lille, da virksomheden er i besiddelse af nogle af de mest avancerede og præcise maskiner.

Gravør Dynesen tilbyder mange forskellige former for gravering og er altid friske på at tage en udfordring op, hvis du som kunde kommer med et lidt usædvanligt ønske.
En af vores arbejdsmetoder er lasergravering. Med lasergravering er der næsten ingen grænser for, hvad vi kan lave, da det er lys, der skærer ned i metallet. Med lasergravering kan vi lave gravering på store overflader, og vi kan lave små sirlige mønstre. Vi kan endda lægge farve ind i indgraveringen. 

Den gamle klassiske metode indenfor gravering kaldes fræsegravering. Selvom fræsegravering i gamle dage foregik i hånden, så er den nu computerstyret. Metoden kræver dog stadig en dygtig hånd og et skarpt blik, men resultatet bliver til gengæld 100% præcist. Fræsegravering er en metode, der oftest bruges til skilte eller andre store overflader.

Gravør Dynesen tilbyder og flere forskellige former for overfladebehandling af metal. Den ene type er glasblæsning. Det er en metode, som efterlader metallet smukt ensartet, glat og en smule mat. Med denne metode kan vi også skabe bløde, diskrete logoer. Dette er optimalt til eksempelvis bestik.
En anden metode er korundblæsning. Denne metode er lidt grovere end glasblæsningen, og resultatet er en mat overflade.
Den sidste metode indenfor overfladebehandling, som vi gør brug af, er mikrostråling. Mikrostråling er en meget fin og skånsom metode, som oftest bruges til at rense overfladen efter grovere graveringer. 

Gravør Dynesen tilbyder mange forskellige services indenfor gravering. Vi er heller aldrig blege for at sige ja til en specialopgave, og vi har efterhånden meget erfaring med disse. En specialopgave kan være alt fra enormt store graveringer til bitte små logoer, der skal kunne være på en knap eller mindre. 
Uanset dit ønske, så kontakt Gravør Dynesen og fremlæg din idé. Vi er med garanti med på den.