EnergiTjenesten er en virksomhed, der tilbyder skræddersyet rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi. Deres rådgivning er både henvendt til private, men også kommuner, erhverv mm. Samtidig er de repræsenteret i alle Danmarks regioner, hvilket betyder, at de rækker ud til mange, så der er mulighed for, at alle kan få den gode rådgivning. 

EnergiTjenestens service til kirker

EnergiTjenesten tilbyder blandt andet energirådgivning til kirker, hvor der både er fokus på komfort, et sundt arbejdsmiljø samt sikring af kirkens inventar. Danske kirker fra middelalderen har hverken isolering i væggene eller moderne ventilation, og det er derfor en betydningsfuld opgave, som EnergiTjenesten har taget på sig. De danske kirker udstråler en masse historie og kultur, og det er derfor vigtigt, at de bliver taget hånd om.

En lang række fordele ved energibesparelser 

For kirkerne medfølger der en lang række fordele, hvis de tager anbefalingerne til sig ved energirådgivningen. For enkelte kirker kan der eksempelvis spares helt op til 100.000 kr. om året, hvis de ændrer opvarmningen og optimerer varmeanlægget. Kirker der allerede har et nyt varmeanlæg kan også opnå store besparelser, hvis de eksempelvis ikke har installeret det korrekt. 

Udover at kirkerne kan opnå store besparelser, så gør de også en forskel i forhold til klimaforandringerne. Vi lever i en tid, hvor klimaet ændrer sig drastisk, og vi er derfor nødt til at nedsætte vores energiforbrug, hvilket EnergiTjenesten i den grad kæmper for. Denne energinedsættelse betyder dog også, at kalkmalerier og andet inventar i kirken bevares på en bedre måde og kan bringe glæde i mange år frem. Derudover åbner kirkens besparelser op for en masse muligheder, som der ellers ikke ville være plads til. Det kan eksempelvis være nye tiltag i form af aktiviteter i sognet eller yderligere optimering af kirken. 

EnergiTjenesten har udviklet et tilbud, der indebærer, at man starter ud med en screening af sparepotentialet, hvor man kommer frem til, om der er store besparelser eller ej. Dette betyder, at man slipper for yderligere gennemgang, hvis der ikke er et sparepotentiale. Hvis der derimod anvises besparelser, så bliver energiforbruget undersøgt i dybden, og der bliver udarbejdet en energirapport, så der kan ske en forskel.